Sved, solskin og røde skuldre

Idag var sådan en skøn dag.

En dag hvor virkeligheden er ret så smuk, og der er nogle børn der går i seng (eller i bad) med meget beskidte fødder af at løbe på græs og lege vildt.

En dag hvor jeg slog græs med bar mave. Og en lilla hat. Grønne clogs, den nye bikinitop, behårede ben og generel god stil. Hvor jeg var så ligeglad med den mave, der væltede ud over underbuksekanten, for det var jo så pissevarmt, og er der ikke noget med at brun hud slanker..? Nu er skuldrene dog ikke brune men en lille smule røde. Så ikke helt slankende hud endnu.
Alan så lidt på mig, som om jeg måske var information overload sådan rent kropsmæssigt, men det har også været en lang vinter. Og sådan her ser jeg alt så ud, ligemeget hvor hurtigt jeg tager tøjet på, så velkommen til virkeligheden.

20130518-193448.jpg

En dag hvor mine børn var så smukke og glade. Og hvor jeg håber al den friske luft, leg og løben omkring får dem til at falde i søvn på under en time. Hvis de nu gjorde, så ville en kold øl smage godt. Og nogle maveøvelser ville nok også være en god ide.

20130518-193815.jpg

20130518-193823.jpg

20130518-193839.jpg

20130518-193902.jpg

Jeg håber pinsen fortsætter præcis sådan her.

    Min anden blog…

    Ja, det var egentlig ikke meningen, jeg ville til at køre sådan noget dobbetliv, men jeg har i lang tid tænkt, at det kunne være fint at have en engelsk blog. For den engelske familie selvfølgelig, og så også fordi det kunne være meget sjovt.

    Og hvad der så egentligt startede som et skoleprojekt tilbage i november, hvor vi skulle lave et eksempel på personlig branding, er nu blevet til min anden blog skandimama

    - Nogle af jer har opdaget det, fordi jeg er kommet til at kommentere hos jer fra den konto, og på den måde har været lidt mystisk..

    skandimama1

    Men nu er den altså igang. Ikke fordi der sker så forfærdeligt meget derovre. Og noget har været postet her på denne blog før, men det er meningen, fra NU af, at jeg vil forsøge ikke at dobbeltposte – kun hvis det er et eller andet helt sinddsygt, som fx at vores høns begynder at lægge æg / jeg vinder i lotto / får en ny hat eller noget.

    I er velkomne til at kigge derovre eller på facebooksiden. Foreløbigt har jeg 5 likes. Vildt populær er den.

    - Og så vil jeg bare lige slutte af med et lille ps, som egentligt er et undskyld, over at jeg ikke får kommenteret særligt mange steder for tiden. Det er Bloglovin´s skyld. Det er en fin app, men at kommentere derfra er godt nok omstændigt, eller så er det bare min iPhone, der kikser det hver gang.. Så øv altså, men jeg følger stadig med og nyder alle indlæggene. Bare på den lidt stille måde.

      Svensk godis giveaway

      spons, spons, spons..

      - Eller måske ikke ligefrem godis, men underbara sager, eller prylar som en svensker sikkert ville sige det.

      Bluebox er en aldeles lækker svensk webshop. Og et af de steder, hvor man blandt andet kan købe Ingela P. Arhenius’ fine, smukke tallerker. Eller hendes babuschka-dukker. Eller de nuttede Sonny Angels, hvad man nu end skal bruge dem til, men de er søde.

      Jeg skulle købe nogle tallerkener til en dåbsgave, og kom til at købe et par stykker her hjem til køkkenet også.

      20130513-105745.jpg

      20130513-105750.jpg

      Kom også til at lægge et Bill&Blossom viskestykke i kurven. Som jeg overhovedet ikke tør bruge til at tørre af med, hvis der nu kommer en plet på, så måske det bliver syet til noget andet. Fint er det, og hvis jeg ikke lige havde klippet alt mit hår af, ville det jo næsten ligne Alan og mig.

      20130513-105957.jpg

      Nu giver Bluebox et gavekort på 300 kr til brug i deres webshop til en heldig vinder her på bloggen. Det kræver et like på deres facebookside og en kommentar her hos mig, om hvad du kunne tænke dig fra deres butik senest onsdag den 22.maj.

      20130513-110330.jpg

      20130513-110335.jpg

      20130513-110341.jpg

        Bloggerdagdrømme

        Ja, jeg sidder her endnu, og kan ikke finde ud af at skrive de fantastiske akademiske sætninger, så jeg kan sætte det famøse punktum.

        Så istedet drømmer jeg.

        Enten om at være en ung, modelagtig fotograf på den anden side af jorden. Med langtidsamning (og stadig ret perfekte bryster, der er billeder af dem), masser af rawfood, Bali-strande, og lækker mand (vent, ham har jeg jo. Tjek)

        theroadishome

        The Road is Home er en ufattelig smuk blog, og så skriver hun også sødt og rørende ærligt.

        Men jeg drømmer også om Norge. Her sidder Mrs. Payne med mand og tre smukke børn på en fjeldside. Der er lam i huset, heste i folden, høns udenfor (tjek igen, det har jeg også!) og smuk udsigt såvel som hyggeligt og fedt interiør. Hun tager nogle fantastiske billeder, så det er også lige til at drømme sig væk til.

        zoopayne

        Zoo Payne er et kig værd. Norsk skønhed, familieliv og natur. Lige til at flytte ind i.

          Bachelorangst og bachelorhat

          Så er det imorgen, jeg skulle have afleveret min BA. Men pga nye eksamensdatoer fra kontoret, har hele klassen fået skudt den 12 dage. Fedt. Eller ikke faktisk.

          Jeg havde håbet, at jeg ville have haft opgaven helt færdig til den oprindelige dato, bare for at blære mig lidt, men også fordi jeg ikke orker at jøle rundt i det mere. Men så sej var jeg ikke. Jeg skal stadig have det sidste på plads, og det kommer højst sandsynligt til at tage de næste 12 dage.

          Og så står jeg så der. Men en forhåbentligt ok opgave, ok eksamen og en bachelorhat på.

          Uden job, men med forskellige ansøgninger ude, samt en reserve-kandidat, som jeg håber at komme ind på, hvis der ikke er noget arbejde.

          En fremtid jeg ikke aner noget om, med en overbygning jeg er ret meget i tvivl om, jeg overhovedet kan finde ud af. Jeg kan i hvert fald nok ikke bluffe mig igennem det, som jeg sommetider føler, jeg bare har gjort det indtil nu.

          (Og hvis du er en HR-ansat, der sidder og læser med nu, fordi der var et link til min blog i min ansøgning, så kan det godt være jeg ikke lyder som verdens bedste catch, men det er bare en dårlig dag. Så slem er jeg heller ikke.)

          Det er som om, det er lidt svært at råbe hurra, men jeg regner med, at det bare er sådan det er, når man er tæt på toppen af bakken, lidt antiklimaks-fornemmelse over hvad man så skal finde på.

          graduate-school-masters-bachelor-useless-graduation-ecards-someecards

            Smartgirl vinder!

            Nu er det tid til at trække vinderen til gavekortet fra smartgirl

            Der var 15 der kommenterede, og det var rigtigt sjovt at se, hvad I ville vælge. Der var flere af tingene, jeg også godt kunne tænke mig…

            Vinderen blev kommentator nr 13, Katrin Julius – tillykke! Send mig en mail, så får du dit gavekort :)

            20130513-101617.jpg

            Katrin, nu kan du købe den fancy neglelak !

            20130513-102033.jpg

            Tak til smartgirl.

              Weekend og fødselsdag

              Det har været en mærkelig blanding af optur og tristesse denne weekend.

              Min syge farfar, og min stress over BA, livet og tusind andre ting, har betydet, at søvnbesvær, ondt i brystet, hukommelsestab og rastløshed har været svært at overse og bare ignorere. Selv om det er det, jeg har mest lyst til. For jeg kan jo bare tage mig sammen. Og nu holder jeg lige ud lidt længere. Får den opgave smidt afsted og så ser jeg, om alt ikke bliver meget lykkeligere derefter.

              Og stress, dårlige tanker er lidt svære at tage fine billeder af, selv med filter, så nu kommer der istedet lidt billedspam af alt det gode, der har været i weekenden ud over de fine høns.

              Roxie, der slet ikke kan lade være med at give sin søster knus.

              20130511-204504.jpg

              20130511-204516.jpg

              Eller som bare vil grine med hende, over et eller andet vi ikke helt forstår. Men som vi nyder.

              20130511-204804.jpg

              En lækker brunch på Bryghuset Vendia, som altså laver den lækreste brunch jeg nogensinde har smagt. Og der er så meget. Man bliver så mæt og tung på den gode måde. Det var Alans fødselsdagstreat og lige en times voksentid. Ahhhh.

              20130511-204951.jpg

              Piger i regntøj, der bare venter på noget sommer. Og det var meget godt vi fandt den gamle sandkasse, selv uden sand, for Roxie var godt nok træt af, at hønsehuset ikke kun er hendes nu. Og at hønsene ikke skal forstyrres lige med det samme. Men det skal nok blive godt.

              20130511-205145.jpg

              Fødselsdagslagkage til Alan. Som Jolina og jeg havde lavet med færdigbunde, flødeboller og lyserød flødeskum. Og den sunde Alan spiste næsten halvdelen. Vildt. Den smagte også syntetisk og ret perfekt. Vi inviterede min mor og stedfar over, og kunne dermed sige tak for al arbejdet og ikke mindst hønsene, der er vores fælles fødselsdagsgave fra dem. Det var hyggeligt, og som de sad der og matchede og grinede, så de så søde ud.

              20130511-205532.jpg

              20130511-210514.jpg

              Piger der er pissesjove. Fordi de er hver deres egen lille personlighed, som jeg slet ikke kan stå for. Fordi de er mine. De får mig til at grine. Og de ligner mig, ikke kun på udseendet, men på deres manerer og sommetider tåbelige opførsel. Og det gør mig glad. Jolina skulle prøve den fine kjole, og så snart den var på, bad hun om at få musik på, så hun kunne danse. På podiet. I love it! Og Roxie er jo bare for sjov med hendes søde brok og bestemme-manerer.

              20130511-210024.jpg

              20130511-210036.jpg

              En tur til Fun Park i Hirtshals med Red Barnet som frivillige, dog med Jolina med som ekstra-barn, når det nu var Alans fødselsdag og sån. Min mor passede Roxie, så vi kunne være der for alle de andre. Det var sjovt, dejligt og hyggeligt. Der var vildt på grill og hjemmelavet kagemand. Glade børn. Flere nye familier, og det er skønt at se vores klub vokse.

              20130512-160838.jpg

              Og turen hjem i bumlebus var lige til at falde i søvn af efter 4 timers leg på kæmpelegeplads. Også for moren og faren. Man ved bare, den lille er træt, når det ligepræcis er det hun bliver ved med at messe “jegerikketrætjegerikketrætjegerzzzzzzzzzz”.

              20130512-160927.jpg

              Nu regner det. Der er færdigpizzaer i ovnen. Af den mindst pap-agtige slags. Begge pigerne har været i bad og lige om lidt falder jeg omkuld. Vi undgik regnen, da vi cyklede hjem fra bussen, og Roxie var glad for at se os. Der var kransekage til Alan fra min mor, da det jo er hans fødselsdag. Den glæder jeg mig til vi skal dele. Som det altså er skønt at sidde i tørvejr og kigge ud på regnvejret og dele god kage!

              20130512-164715.jpg

              Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...