Nåh ja, det er vist ved at være lang tid siden, jeg har skrevet noget meningsfuldt.

Det er som om, at det mest bliver til billeder af, hvordan livet lige ser ud, og så ellers lidt sniksnak, giveaways eller ting jeg har købt.

Og det var ikke meningen.

Men jeg måske kommet til et punkt, hvor jeg synes, det er svært at hælde så meget ærligt ud om livet. Er det fordi det går skidt, og jeg ikke vil fortælle om det? Er det fordi jeg hverken gider bruge den her plads på at brokke mig, men heller ikke på at fortælle hvor herligt eller lyserødt det hele er? Er det fordi jeg er bange for, hvem der læser med? Er jeg bare blevet træt? Eller er jeg nervøs for, om I bliver irriterede over for mange billeder af børn eller høns?

Jeg ved det ikke, vel.

Sommetider ønsker jeg mig en anonym blog, lidt som den her var i starten, hvor næsten ingen læste med. Det gav frihed og en fortællelyst. Der var så mange hemmeligheder, der kunne røbes. Med læserne kom en anderledes fortællelyst, men nu er det som om, jeg har mistet lidt af min stemme og mit indhold. Eller måske er det bare fordi, jeg sommetider føler mig så skizo, og jeg kan ikke rigtig finde plads til alle de Karoliner der er her på bloggen. Måske er det fordi min mor, mødregruppen, eller det halve af min klasse læser med. Og det er jo også hyggeligt, virkeligt hyggeligt, men det sætter lidt grænser for hvilke spændende, lystløgnsagtige eskapader fra mit liv, jeg kan drysse ud engang imellem. Og jeg har sådan en lyst til at være ærlig, helt blanko-ærlig, men for at være det, er det enten bedst at gemme sig bag noget, eller så i hvert fald have et kæmpe skrivetalent. Ellers er det vel bare lidt pinligt sådan at lade dagbogen ligge fremme på nettet.

Men jeg fortsætter skam. Regner jeg i hvert fald med.

Og hvis I har nogle tanker om, hvad der er interessant, så må I gerne dele dem. Indtil da, så kig ind, hvis I vil for eksempel vil se billeder af lidt IKEA-byggerod, fordi jeg stadig vil lave hvad somt helst andet end at sætte det punktum i den BA.

•