Det har været en mærkelig blanding af optur og tristesse denne weekend.
Min syge farfar, og min stress over BA, livet og tusind andre ting, har betydet, at søvnbesvær, ondt i brystet, hukommelsestab og rastløshed har været svært at overse og bare ignorere. Selv om det er det, jeg har mest lyst til. For jeg kan jo bare tage mig sammen. Og nu holder jeg lige ud lidt længere. Får den opgave smidt afsted og så ser jeg, om alt ikke bliver meget lykkeligere derefter.
Og stress, dårlige tanker er lidt svære at tage fine billeder af, selv med filter, så nu kommer der istedet lidt billedspam af alt det gode, der har været i weekenden ud over de fine høns.
Roxie, der slet ikke kan lade være med at give sin søster knus.


Eller som bare vil grine med hende, over et eller andet vi ikke helt forstår. Men som vi nyder.

En lækker brunch på Bryghuset Vendia, som altså laver den lækreste brunch jeg nogensinde har smagt. Og der er så meget. Man bliver så mæt og tung på den gode måde. Det var Alans fødselsdagstreat og lige en times voksentid. Ahhhh.

Piger i regntøj, der bare venter på noget sommer. Og det var meget godt vi fandt den gamle sandkasse, selv uden sand, for Roxie var godt nok træt af, at hønsehuset ikke kun er hendes nu. Og at hønsene ikke skal forstyrres lige med det samme. Men det skal nok blive godt.

Fødselsdagslagkage til Alan. Som Jolina og jeg havde lavet med færdigbunde, flødeboller og lyserød flødeskum. Og den sunde Alan spiste næsten halvdelen. Vildt. Den smagte også syntetisk og ret perfekt. Vi inviterede min mor og stedfar over, og kunne dermed sige tak for al arbejdet og ikke mindst hønsene, der er vores fælles fødselsdagsgave fra dem. Det var hyggeligt, og som de sad der og matchede og grinede, så de så søde ud.


Piger der er pissesjove. Fordi de er hver deres egen lille personlighed, som jeg slet ikke kan stå for. Fordi de er mine. De får mig til at grine. Og de ligner mig, ikke kun på udseendet, men på deres manerer og sommetider tåbelige opførsel. Og det gør mig glad. Jolina skulle prøve den fine kjole, og så snart den var på, bad hun om at få musik på, så hun kunne danse. På podiet. I love it! Og Roxie er jo bare for sjov med hendes søde brok og bestemme-manerer.


En tur til Fun Park i Hirtshals med Red Barnet som frivillige, dog med Jolina med som ekstra-barn, når det nu var Alans fødselsdag og sån. Min mor passede Roxie, så vi kunne være der for alle de andre. Det var sjovt, dejligt og hyggeligt. Der var vildt på grill og hjemmelavet kagemand. Glade børn. Flere nye familier, og det er skønt at se vores klub vokse.

Og turen hjem i bumlebus var lige til at falde i søvn af efter 4 timers leg på kæmpelegeplads. Også for moren og faren. Man ved bare, den lille er træt, når det ligepræcis er det hun bliver ved med at messe “jegerikketrætjegerikketrætjegerzzzzzzzzzz”.

Nu regner det. Der er færdigpizzaer i ovnen. Af den mindst pap-agtige slags. Begge pigerne har været i bad og lige om lidt falder jeg omkuld. Vi undgik regnen, da vi cyklede hjem fra bussen, og Roxie var glad for at se os. Der var kransekage til Alan fra min mor, da det jo er hans fødselsdag. Den glæder jeg mig til vi skal dele. Som det altså er skønt at sidde i tørvejr og kigge ud på regnvejret og dele god kage!
